Om ENGEL - ENGEL

Historien bag ENGEL arbejdstøj
I den amerikanske pioneertid blev prærien opbygget med de bare næver og en barsk jernvilje. Lange jernbanestræk blev lagt ved hjælp af en simpel hammer, kile og bolt. Høje bygninger blev i 20’erne bygget via snoretræk og gode klatreevner.

Beklædningen bestod dengang overvejende af 100% denimbomuld, som skulle holde længe, og til lidt af hvert. Det var med udgangspunkt i dette, at Carl J. Engel Senior i 1927 tog ideen om stærkt arbejdstøj i denim med hjem fra USA og skabte firmaet F. Engel.

Metervaren hed Bull Denim og blev importeret fra fabrikken Erwin Mills i USA. Gennem tiden er modellerne blevet forbedrede med flere smarte detaljer og arbejdstøjet er blevet gjort stærkere med kombinationen af polyester og bomuld.

Nye farver er kommet på banen og flere faggrupper har taget udvalgte farver til sig som en tradition i de erhverv de er stolte af. Efterhånden er arbejdstøjet ikke længere bare et redskab, men også et led i firmaets professionelle profilering over for sine kunder. Og det betyder, at udviklingen ikke står stille, men at nye smarte farvekombinationer bliver udviklet.

Vores arbejdstøj tilpasses konstant de krav som markedet efterspørger. Vi sælger det arbejdstøj som du har brug for – hvad enten det skal være traditionelt, moderne eller arbejdstøj som skal opfylde specielle certificeringer.

I dag er ENGEL med vores mange kollektioner samt det store sortiment indenfor accessories i stand til at klæde arbejdere på indenfor stort set alle brancher. Vi leverer arbejdstøj til virksomheder indenfor industri, håndværk, bygge & anlæg, off-shore m.v. hvilket betyder, at vi også leverer arbejdstøj til nogle af Danmarks største virksomheder.

Endvidere har vi i dag en stor eksportafdeling som sælger arbejdstøj til hele Europa, med Tyskland som det største marked.

Hos ENGEL lægger vi vægt på at være gode rådgivere og sparringspartnere for vore kunder og slutbrugere og stiller derfor konstant større krav til os selv med hensyn til produktkvalitet, innovation, kreativitet, fleksibilitet og miljøbevidsthed.

Hovedkontoret ligger i den sydlige del af Danmark, hvor 140 medarbejdere er ansat. Yderligere har F. Engel to fabrikker i Litauen, hvor 570 syersker, der er specielt uddannede til at producere vort tøj, er ansat. Hos F. Engel lægger vi vægt på at være gode rådgivere og sparringspartnere for vore kunder og slutbrugere og stiller derfor konstant større krav til os selv med hensyn til produktkvalitet, innovation, kreativitet, fleksibilitet og miljøbevidsthed.

Fakta om F. Engel K/S 

ENGEL arbejdstøj er en del af det danske firma F. Engel K/S - en familieejet virksomhed, der blev grundlagt i 1927, og som i dag bliver drevet af 4. generation. Ud over ENGEL producerer og afsætter F. Engel K/S også Sunwill herrebukser samt Deerhunter jagttøj.

Hovedkontoret ligger i den sydlige del af Danmark, hvor 140 medarbejdere er ansat.

Yderligere har F. Engel to fabrikker i Litauen, hvor 570 specialuddannede syersker producere vort tøj.

Denne side bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at benytte sitet. Ved at klikke videre, accepterer du vores brug af disse. Læs mere.

Jeg accepterer