Safety+
Beskyttende arbejdstøj
På arbejdspladsen skal sikkerheden være i top. Det er et stort ansvar som arbejdsgiver, og sikring af medarbejdere har den største prioritet.
For at sikre jeres medarbejdere bedst muligt, er det vigtigt, at I har det korrekte sikkerhedstøj til jeres erhverv.
Her kan ENGEL Safety+ anvendes:
- Elektricitet
- Kemi
- Raffinaderier
- Tankvogns chauffører
- Svejsning
- Lufthavne
Sikkerhedstøj med multibeskyttelse
På nogle arbejdspladser er der særlige faktorer, der spiller ind – og her er det ekstra vigtigt med det korrekte sikkerhedstøj. Alt efter hvilket erhverv man arbejder indenfor, kan der på arbejdspladsen opstå mange forskellige farlige situationer.
Vi har udviklet vores beskyttende Safety+ serie i et multifunktionelt stof med følgende egenskaber:
- Flammehæmmende
- Antistatisk
- Kemikalie-afvisende
- Beskytter mod elektrisk lysbue
Alle modeller er designet, så de opfylder alle gældende krav indenfor de forskellige standarder.
Forslag til beskyttende sikkerhedstøj
På arbejdspladser, hvor der stilles øget krav til sikkerheden anbefaler vi bl.a. følgende produkter:
Forklaring af normer
Nedenfor forklares kort hvad de forskellige piktogrammer betyder:
Beskyttelse ved svejsning og tilsvarende processer
Beskyttelse mod varme og ild
Elektrostatiske egenskaber
Beskyttelse mod kemikalie stænk
Beskytter mod termisk fare fra en elektrisk lysbue
Bæres i kombination
For at opnå optimal beskyttelse er det vigtigt at sætte sig ind i, hvordan de forskellige beklædningsgenstande skal benyttes. F.eks. må en jakke ikke bæres alene, men skal altid indgå i en kombination med enten et par bukser eller overalls med samme eller højere klassificering. Hvorimod kedeldragten kan bæres alene.
Beskyttende sikkerhedstøj med ekstra synlighed
Er der ud over krav om særlig beskyttelse også krav om øget synlighed i henhold til EN ISO 20471, har vi udviklet en del af vores Safety+ modeller, så de også opfylder EN ISO 20471 kravene. Disse artikler findes i tre forskellige kvaliteter, der hver især er certificeret forskelligt mht. beskyttende virkning.
Sådan anvendes Safety+ sikkerhedstøj
Retningslinierne for brugen af beskyttelsestøj er mange. Her finder du oplysninger omkring forholdsregler, vaskeanvisninger mv.
På hvert produkt i vores Safety+ serie finder du yderligere en lille folder, der oplyser om produktets egenskaber og certificeringer samt instruktioner for brugen af produktet.
5 gode råd om beskyttende arbejdstøj
Derfor skal du ikke svejse i billigt bomuld!
Indkøb af arbejdstøj har efterhånden udviklet sig til lidt af en uigennemskuelig jungle for mange virksomheder. Tøjet skal både beskytte medarbejderen, være slidstærkt, godt at bevæge sig i – og samtidig helst så billigt som muligt. For mange virksomheder er indkøb af arbejdstøj ikke noget, nogen rigtig interesserer sig for! Lidt et nødvendigt onde, der skal fikses hurtigst og billigst muligt.
Men faktisk kan det godt betale sig – både økonomisk og sikkerhedsmæssigt – at kigge nærmere på arbejdstøjet, inden du investerer i det. Hvad skal det opfylde? Og hvilke andre ting skal du være obs på, når du vælger arbejdstøj til eksempelvis dine svejsere? Det får du svar på her.

Sæt sikkerheden øverst
Mange former for arbejdstøj har en sikkerhedsmæssig funktion – eksempelvis skal en fluorescerende kedeldragt øge beskyttelse mod påkørsler ved motorvejsarbejde, ligesom svejsetøj skal beskytte huden mod varme, smeltet jern og flammer. For at beskytte dine svejsere bedst muligt vil jeg altid anbefale dig at vælge svejsetøj mærket med mindst EN ISO 11612 + EN ISO 11611. Det er en garanti for, at det opfylder kravene til flammehæmmende arbejdstøj og metalsprøjt.Ofte kan der dog være behov for yderligere beskyttelse – eksempelvis når vi har med særligt tungt svejsearbejde at gøre. Klik her og læs, hvad de forskellige certificeringer og symboler står for, så du vælger det tøj, der beskytter dine medarbejdere bedst muligt.
Billigst kan blive dyrest
I ”den sorte industri” har det i mange år været almindeligt at svejse i tøj af 100 % bomuld. Både fordi det er et slidstærkt og relativt billigt materiale – og fordi der i starten ikke var alternativer på markedet. Men som med så meget andet, så er billigst langt fra altid bedst. For når ren bomuld kommer i berøring med smeltet jern, arbejder metallet sig hurtigt igennem stoffet og laver hul. Det samme sker, hvis der går ild i tøjet. Her brænder stoffet, til det bliver slukket, og dermed er risikoen for forbrændinger større.Anvender du derimod flammehæmmende tøj, vil en flamme efter få sekunder slukke sig selv, ligesom smeltet jern ikke automatisk laver hul i stoffet første gang, det rammer. Så overvej, om det kan betale sig at svejse i billig bomuld og smide tøjet ud hver anden uge – eller det i sidste ende er en bedre investering at vælge flammehæmmende arbejdstøj, der både øger sikkerheden og holder længere!
Lad medarbejderne teste tøjet
De fleste leverandører af arbejdstøj tilbyder kunden mulighed for at teste tøjet. Eller det bør de i alt fald gøre! For ud over sikkerheden spiller mange andre faktorer ind, når du skal vælge arbejdstøj; Det, der så lækkert ud i kataloget, er det ikke nødvendigvis på kroppen. Tøjet strammer de forkerte steder, har ikke de lommer, man plejer, etc. Bedste kvalitetsstempel kommer derfor i sidste ende fra medarbejderne.Få specialistviden direkte fra producenten
Ring til producenten og stil uddybende spørgsmål til produktet, inden du vælger arbejdstøj. Både for at få svar på de mere specielle spørgsmål, som en forhandler ikke nødvendigvis har viden om – men også for at finde ud af, hvor meget løbende sparring du kan få direkte med producenten. Det kan være i forhold til specifikke lovkrav, nye produkter og generel viden om arbejdstøj og sikkerhed inden for lige præcis din branche. Jo mere viden og ekspertise, du kan hente hos producenten, jo større værdi får du ud af dit køb.Det skal være nemt og hurtigt at bestille … og vaske
Et sidste og vigtigt succeskriterie for valg af arbejdstøj er – foruden sikkerheden – tilgængeligheden. Hvor nemt er det at bestille nyt arbejdstøj? Hvem har ansvaret for det hos jer? Skal den enkelte medarbejder selv kunne gå ind og bestille? Mange leverandører har en webshop, der kan skræddersys til den enkelte virksomhed og medarbejder, så der kun kan vælges de produkter og det tøj, som er tiltænkt den enkelte. Det letter processen for alle parter og er ressourcebesparende. Sørg også for, at tøjet er godkendt til industrivask!
Brug for rådgivning i valg af beskyttende sikkerhedstøj?
For råd og vejledning om produkter, der passer til lige netop jeres behov, kan I kontakte vores kundeservice på tlf. 74 22 35 10 eller vores salgskonsulenter ved at benytte formularen i højre side.